Privat

Betaling/Prisliste

Når du som privatkunde henter materialer på pladsen, har vi trailerpriser som anvist nedenfor. Der kan betales med mobilepay til den maskinføre der læsser.

Adfærd på pladsen

Det er vigtigt at du orienter dig, når du ankommer til pladsen, da der hele tiden er gennemkørsel af store lastbiler og arbejdskørsel. Når du kommer til vores grusgrave, afventer du blot der kommer en af vores maskinfører, som her efter guider dig til det ønskede produkt.

Eget ansvar

Råstoffer (sten, grus, sand samt muldjord) vejer langt mere end hvad de fleste tror. 1 m3 grus/sten vejer ca. 1500 – 1900 kg.

VI læsser det ønskede materiale på pladsen – og dette sker på eget ansvar og efter aftalte mængde. Du er som chauffør ansvarlig for at du ikke køre med overlæs. Asklev Sten og Grus tager IKKE ansvar for om traileren kan holde til den mængde du har ønsket bliver læsset på traileren.

Trailerregler

Totalvægt på en trailer

Totalvægten (T 500 = 500 kg) er det maksimale, som traileren må veje inklusive gods. Da tallene på trailerens vægttavle kan være fejlbehæftede eller utydelige, skal du altid rette dig efter, hvad der står på trailerens registreringsattest. Hvis du bliver standset af politiet og får vejet traileren, må den målte vægt ikke overstige totalvægten, der er angivet i registreringsattesten.

Der er ikke krav om bremser på anhænger med en totalvægt op til 750 kg. Anhænger med en totalvægt på over 750 kg totalvægt, men ikke over 3500 kg totalvægt, skal være forsynet med bremser. Anhængere på mellem 750 kg totalvægt og 1500 kg totalvægt skal være forsynet med en sikkerhedskæde eller wire, der ikke skal aktivere bremserne ved koblingsbrud.

Vejer anhængeren over 1500 kg totalvægt skal være forsynet med sikkerhedskæde eller wire, der aktiverer anhængerens bremsesystem i tilfælde at brud på tilkoblingen.

Kvalitet

Vi har igennem mange år oparbejdet en stor erfaring indenfor produktion af råstoffer til bl.a. betonindustrien, mørtelindustrien, asfaltindustri og til diverse anlægsarbejder.

Vi producerer derudover specialprodukter som f.eks. Godkendt Faldunderlag til legepladser og Kosand til stalde.

Vi ønsker at producere materialer der lever op til kunders forventning.

Faldunderlag er certificeret af Dancert.

Tilslag til mørtel og beton er CE-mærket og produktionen af tilslaget er certificeret af Dancert og testes iht. gældende standarder.

Bundsikring kv.II og Stabilgrus SGII er deklareret og testes iht. til vores FPC-system og gældende regler.

Øvrige materialer testes lejlighedsvis.

Yderligere info omkring materialerne fremgår af prisliste og deklarationer.

Øvrige materialer testes lejlighedsvis.

Certificering med et link til Dancert https://www.dancert.dk/certificerede-virksomhederpersoner/

Deklarationer, Analyseresultater m.v.

Ydeevnedeklarationer, deklarationer og analyseresultater kan rekvireres ved henvendelse til Kvalitetschef Annette Dueholm på ad@roskildestenoggrus.dk eller kontor@asklevstenoggrus.dk.